Musik
Gnawa-, rwayess- og dekka-musik
Musikken, der kommer til bordene ved fantasia-middagen: hvad Gnawa, rwayess og Dekka Marrakchia er, hvilke instrumenter du skal lytte efter, og hvordan du deltager.
Reservér fantasi-aftenen ↗Tre traditioner, én middag
Tropperne, der bevæger sig mellem bordene ved fantasia-middagen, kommer fra vidt forskellige hjørner af marokkansk musik. Gnawa er en åndelig musik med rødder i Vestafrika. Rwayess er poet-sangerne fra Amazigh-Souss, regionen omkring Agadir. Dekka Marrakchia er en percussion-tradition fra Marrakech. At høre dem på én aften er en hurtig rundtur i landets lyd, og lidt viden om hver af dem gør sættene ved bordet langt mere givende. Her er, hvad du skal lytte efter og se efter.
Gnawa: kastagnetter og guembri
Gnawa-musik voksede ud af sange og ritualer fra vestafrikanere, der blev bragt til Marokko, og UNESCO, som optog den i 2019, beskriver den som sufi-broderskabsmusik, der blander det hellige og det verdslige. To instrumenter definerer den: qraqeb, store jernkastagnetter, der klapres i hurtige, sammenslyngede rytmer, og guembri, en trestrenget lut, hvis dybe, summende bas leder musikken. Sangene gentager en linje eller to igen og igen, og det er det, der giver Gnawa sin hypnotiske tiltrækning. UNESCO tilføjer, at bytropper bærer farverige broderede kostumer, mens landgrupper foretrækker hvidt.
Fra helende nætter til festival scener
I sin kerne er Gnawa ceremoniel. Dens heldagsritualer, kaldet lila, ledes af en mestermusiker, maâlem, og er ment til at hele og binde et fællesskab sammen. I de seneste årtier har musikken også bevæget sig ud på offentlige scener, mest berømt på Gnaoua World Music Festival i Essaouira, der afholdes hver juni siden 1998, hvor Gnawa-mestre spiller side om side med jazz-, blues- og reggaemusikere. Det, du hører ved et middagsshow, tilhører den offentlige side af traditionen.
Rwayess: Souss' digter-sangere
Rwayess, også skrevet rrways, er musikerne fra Shilha, det amazighske folk i Souss og High Atlas. En gruppe ledes af en raiss, en sanger og digter. En optræden åbner traditionelt med astara, en instrumental passage på rebab eller lutar, der sætter melodien, efterfulgt af tamburin og fløjte; derefter kommer sunget poesi, dans og en afsluttende sektion, der skruer op for tempoet og stopper brat. Agadir, ofte kaldet hovedstaden for amazighsk kultur, er hjemmebane for denne musik.
Dekka Marrakchia: trommeslagerne
Dekka Marrakchia har sit navn fra det arabiske ord for at slå, og det er udelukkende percussion og vokal. Spillerne står i en cirkel og synger, mens de slår på små lertrommer, en stor rammetromme og par af metalbækkener, med en leder der styrer gruppen fra en langsom rytme til en hurtig. I Marrakech hører det til Ashura-festivalen, og en beslægtet form spilles i Taroudant i Souss. Når tempoet springer, er det dit cue til at klappe med.
Ahwach, landsbyernes dans
Ahwach står ikke på billetten, men det er Souss' egen kollektive kunst, og du kan møde den på festivaler i regionen. To rækker af optrædende, ofte mænd over for kvinder, udveksler sunget poesi, dans og rammetrommerytmer. Wikipedia bemærker, at det sjældent opføres uden for enkelte landsbyer, fordi et fuldt trope kan tælle snesevis af mennesker. Enhver kort version iscenesat for besøgende er en lille smagsprøve på noget meget større.
Sådan deltager du
Klap i takt, smil, og lad musikerne føre an. Hvis en spiller vinker dig op til dans, er et par skridt i cirklen alt, hvad nogen forventer, og det er også helt fint at sige nej med et smil. Musikerne ved bordene arbejder, så hold telefonerne væk fra deres ansigter og film fra din plads. Klap for hvert trope, når det går videre til næste bord; det næste er ikke langt væk.
Kilder