Tradition
Tbourida: ladningen forklaret
Hvor fantasien stammer fra, de to faser af en tbourida, hvorfor salven skal lyde som ét skud, og hvordan du ser angrebet, når du oplever det i arenaen.
Reservér fantasi-aftenen ↗Fra kavaleri til fest
Fantasia er et rideopvisning, der findes over hele Maghreb og opføres ved festivaler og bryllupper fra Marokko til Libyen. Wikipedia sporer den tilbage til det antikke Numidiens kavaleri og beskriver den som både en kulturel forestilling og en form for kampsport. I Marokko, hvor den kaldes tbourida, daterer UNESCO traditionen til det sekstende århundrede og beskriver den som en simulation af militærparader, der følger forfædres arabisk-amazighiske skikke. UNESCO anerkendte den som immateriel kulturarv i 2021.
Hvorfor den kaldes tbourida
Tbourida kommer fra ordet for krudt, og over hele regionen kaldes opvisningen også krudtspillet eller hestespillet; på tamazight hedder den tafrawt. Fantasia, det navn de fleste besøgende kender, er det, franske orientalister brugte, og malere som Eugène Delacroix og Théo van Rysselberghe gjorde angrebet til et yndet motiv. Den lige bane, som rytterne galopperer ad, er mahrak, og en trup ledes af en muqaddam, normalt dens mest erfarne rytter, som rider i midten af linjen.
To faser: salut og angreb
UNESCO beskriver hver tbourida i to dele. Først kommer hadda, eller saluten: rytterne kommer ind på banen i trav og udfører en akrobatisk øvelse med deres rifler, hvorefter de vender tilbage til startpunktet. Derefter kommer talqa. Truppen sætter igen af i galop, hestene accelererer side om side, og ved slutningen af løbet affyrer rytterne en salve løs ammunition sammen, som en påmindelse om et kavaleri, der drager i krig. Rytterne beder ofte sammen, før de stiger op, og mange tillægger opvisningen en åndelig betydning.
Det enkelte skud
Det sværeste ved tbourida er ikke farten, men samklangen. Hestene skal holde samme linje, mens de accelererer, og rytterne skal affyre skud på samme øjeblik, så publikum hører ét brag i stedet for en række spredte skud. Lederen i midten af linjen sætter øjeblikket. Succesen måles på den enkelte detonation, og en spredt salve ødelægger selv et hurtigt angreb. Det er det, man skal lytte efter, når rytterne når enden af arenaen: et rent knald, derefter røg.
Heste, kapper og rifler
Hestene er arabiske, barb eller en blanding af de to. Barben er den nordafrikanske race, der længe har været knyttet til Maghrebs amazigh-folk, og som er værdsat for sin hårdførhed og udholdenhed. UNESCO bemærker, at rytterne bærer tidstypiske dragter med turban, draperede kapper og tøfler og medbringer en lille Koran og et gammelt arabisk sværd. Sadler og tøjler sys og dekoreres i hånden, og dragterne signalerer rytterens stamme eller region. De lange geværer er forladevåben, ladet med sortkrudt og affyret uden projektil.
En levende konkurrence
Tbourida er ikke et museumsstykke. Wikipedia tæller omkring tusind registrerede tropper i Marokko, og hvert år konkurrerer hundredvis om Hassan II National Tbourida Trophy i El Jadida. De fleste opvisninger finder sted ved moussems, de regionale festivaler afholdt til ære for helgener, samt ved nationale helligdage og landbrugsmesser. Kvinder rider også. Siden 2003 har et offentligt organ, Royal Horse Promotion Society, kendt som SOREC, arbejdet for at fremme og bevare traditionen.
At opleve det på arenaen
Det, du ser ved et middagsshow, er en iscenesat version: et angreb sat ind i en større forestilling frem for en konkurrence mellem tropper på en lang bane. Det væsentlige er det samme. Se rytterne stille op, følg lederen i midten, og vent på salven ved slutningen af løbet. Det er højt, og det kommer hurtigt, så advar børnene, inden det sker. Hvis du vil se tbourida, som marokkanerne konkurrerer i det, så hold øje med en regional moussem, mens du er i Marokko.
Kilder